Simcorp indgår aftale med stor italiensk kapitalforvalter
![Foto: Simcorp/PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12077455.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7a5nwcp40501i3o2dpa4.jpg)
Det danske softwareselskab Simcorp skal levere software til den italienske kapitalfond Anima SGR.
Anima vil benytte sig af Simcorp Dimension, som er det danske selskabs hovedløsning, oplyser Simcorp i en pressemeddelelse og påpeger samtidig, at aftalen blev underskrevet i løbet af første kvartal.
Det italienske selskab forvalter aktiver for omkring 186 mia. euro, hvilket svarer til omkring 1388 mia. danske kr.
"Vi er meget glade for at kunne byde Anima velkommen til den hurtigt voksende globale gruppe af kunder, der vælger Simcorp Dimension for at kunne reagere og servicere deres kunder mere omfattende," siger Emmanuel Colson, der er direktør for Simcorps sydeuropæiske forretning, i pressemeddelelsen.
Simcorp Dimension er et integreret front-to-back investment management-system rettet mod store investerings-, pensions- og forsikringsselskaber, der har brug for et hav af værktøjer og data til at administrere deres fonde, aktier, obligationer, derivater og deres porteføljer generelt.
Relaterede artikler
Topchefens plan: Vi er tilbage på kontoret i juni
For abonnenter
Simcorp indfører ansættelsesstop
For abonnenter