ITWatch

Simcorp indgår aftale med amerikansk startup

Fra dags dato har Simcorp indledt et samarbejde med en amerikansk startup om at lancere et nyt machine learning-initiativ

Foto: Simcorp/PR

Softwareselskabet Simcorp har indgået et samarbejde med den New York-baserede startup Alkymi om at lancere et nyt machine learning-initiativ (ML).

Det oplyser Simcorp onsdag middag i en pressemeddelelse.

Samarbejdet kommer på et tidspunkt, hvor institutionelle investorer rejser en række bekymringer om data, herunder evnen til hurtigt at udtrække sammenhænge fra ustruktureret data for hurtigere at kunne træffe informerede beslutninger, skriver Simcorp i meddelelsen.

Alkymi blev grundlagt i 2017, og selskabets Data Inbox, der er en machine learning-platform, udtrækker automatisk data på tværs af virksomheders arbejdsgange, hvilket gør det nemmere for selskaberne at få overblik og indsigt.

Samarbejdet mellem den amerikanske startup og danske Simcorp igangsættes fra dags dato og vil integrere Alkymis produkt til Simcorps Dimension-platform.

"Vi er glade for, at Simcorp har valgt Alkymi til at muliggøre automatisering og indsigt i realtid for topprofessionelle kapitalforvaltere. Samarbejdet giver Simcorps kunder mulighed for at fokusere på at prioritere at skabe mere værdi, frem for at skulle bruge tid på at behandle data og gentagne dataindskrivningsopgaver," siger Harald Collet, administrerende direktør hos Alkymi, i meddelelsen.

Han lægger desuden vægt på, at Simcorp er en "ideel langsigtet samarbejdspartner" for selskabet.

Johan Rosengreen-Kringel, der er direktør for strategi hos Simcorp, siger, at samarbejdet med den amerikanske startup forstærker softwareselskabets transformation mod en åben platform, som Simcorp har taget hul på.

Belgisk bank gennemfører implementering af Simcorp-produkt

Simcorp går i luften med forbedret platform hos kunde

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger