Uber vil også ind på området for betalinger

Samkørselstjenesten Uber præsenterer Uber Money. "Alt, hvad vi lancerer, vil være gebyrfrit eller med så lave gebyrer, vi overhovedet kan," siger selskabet til Financial Times.
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Verdens største samkørselstjeneste Uber har mandag annonceret lanceringen af et nyt forretningsområde, Uber Money.

I første omgang er der fokus på koncernens omkring 4 mio. kørere eller chauffører, som vil få tilbudt en digital pengepung med mulighed for overtræk på 100 dollar uden gebyrer eller renter. Desuden vil Uber med det samme kunne overføre betalinger for køreture med kunder til chaufførerne i stedet for den nuværende procedure med ugentlige overførsler.

Samtidig vil Uber Cash blive udbygget, så chaufførerne kan betale digitalt med Uber-appen, og om kort tid vil Uber også udstede kredit- og debitkort.

I første omgang er fokus altså på Ubers egne chauffører, men der spekuleres ifølge Financial Times i, at Uber senere kunne udvide på området og henvende sig mod forbrugere generelt.

Med mulighed for et gebyrfrit overtræk er løsningen da også attraktiv i forhold til en række banker i USA, hvor eksempelvis Chase Bank ifølge Financial Times kræver et gebyr på 34 dollar.

"Alt, hvad vi lancerer, vil være gebyrfrit eller med så lave gebyrer, vi overhovedet kan. De bedste priser, den bedste værdi til vores kunder. Punktum," siger Peter Hazlehurst, der er ansvarlig for området hos Uber, til Financial Times.

Globale betalingskonkurrenter går sammen om e-handelsløsning

Fintech-bank tager endnu et skridt på vejen mod at blive sin egen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også