Facebook vil bygge betalingsplatform baseret på kryptovaluta

Ifølge personer med kendskab til sagen har Facebook talt med blandt andre Visa og Mastercard om initiativet og er på udkig efter samlede investeringer på 1 mia. dollar.
Foto: Ritzau Scanpix/Loic Venance/AFP
Foto: Ritzau Scanpix/Loic Venance/AFP
Af Ritzau/Finans

Verdens største sociale medie, Facebook, er ved at rekruttere snesevis af finansielle firmaer og onlineforhandlere, der skal hjælpe med at lancere et kryptovaluta-baseret betalingssystem for det sociale netværk.

Det skriver The Wall Street Journal.

Det sociale medie har ifølge personer med kendskab til sagen snakket med blandt andre Visa og Mastercard om initiativet og er på udkig efter samlede investeringer på 1 mia. dollar. Investeringerne skal være med til at understøtte kryptovalutaens værdi og sikre den mod de karakteristiske voldsomme prissvingninger.

Skulle initiativet komme godt fra land, er det sandsynligt, at kryptovalutaen, med Facebooks 1,6 mia. daglige brugere i ryggen, bliver den mest anvendte af sin slags.

Der er dog endnu store bump på vejen, før den digitale valuta kan vende op og ned på den traditionelle e-handelsindustri. Den største er formentlig valutaens indgroede teknologiske udfordringer, som indtil nu har stået i vejen for dens anvendelighed som betalingsmiddel, skriver avisen.

/ritzau/FINANS

Facebook med opsang til danskerne

Rådgiver om Facebookændring: Datasikkerhed kan stadig halte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også