Apple Pay bliver taget i brug af endnu flere banker i Danmark

En lang række dansek pengeinstitutter og banker tilslutter sig betalingsløsningen Apple Pay.
Foto: /ritzau/AP/Charles Sykes
Foto: /ritzau/AP/Charles Sykes
AF RITZAU/FINANS

Efter at Jyske Bank og Nordea var de første til at tage betalingsløsningen Apple Pay til sig i Danmark, hopper en længere række af pengeinstitutter og banker nu med på samme vogn.

Flere medlemmer af Lokale Pengeinstitutter og foreningen Landsdækkende Banker er således kommet med på Apple Pay via deres fælles betalings- og kortselskab, BOKIS. Det fremgår af en pressemeddelelse.

"Vi glæder os over lanceringen af Apple Pay. Det er en smart, effektiv og brugervenlig betalingsløsning, som kan komme rigtig mange danskere til gode," siger Søren Nicolaisen, der er direktør i BOKIS og Landsdækkende Banker.

Fra dags dato tilbydes Apple Pay til kunder i 18 af BOKIS-institutterne, og snart bredes mobilbetalingsløsningen endnu mere ud, når de øvrige pengeinstitutter i samarbejdet også lancerer Apple Pay.

"De øvrige BOKIS-institutter er også på vej med Apple Pay. Det er en service, som vores medlemmer ser meget frem til at kunne tilbyde kunder over hele landet," siger Jan Kondrup, direktør i BOKIS og Lokale Pengeinstitutter.

Nogle af de pengeinstitutter og banker, som fra tirsdag tilbyder kunderne at betale med Apple Pay, er Spar Nord Bank, Vestjysk Bank, Nykredit Bank, Fynske Bank, Den Jyske Sparekasse, Arbejdernes Landsbank og Danske Andelskassers Bank.

Apple Pay kan bruges i Danmark og udlandet ved betalingsterminaler, der har symbolet for Apple Pay eller kontaktløse kortbetalinger.

Desuden fungerer Apple Pay i forskellige apps og ved køb på internettet og kan benyttes med internationale betalingskort

Apple Pay er en direkte konkurrent til markedslederen Mobilepay, der ejes af Danske Bank.

Tirsdag har Danske Bank til Finanswatch sagt, at banken vil lancere Apple Pay i løbet af 2019, og at det ikke får indflydelse på dens øvrige tilbud af betalingsløsninger, herunder Mobilepay.

/ritzau/FINANS

Danske Bank vil lancere konkurrent til Mobilepay: Apple Pay på vej i hele Norden  

Danskerne vil kun Mobilepay  

Flere danske banker flirter med Apple Pay 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også