Udgift til nyt it-system skæmmer regnskaber hos flere banker

Ifølge Jyske Bank er der brugt 687 mio. kr. på at udvikle it-systemet fra Bankdata.
Foto: Bankdata
Foto: Bankdata
Af Ritzau/Finans

Udgifter til udvikling af en ny kapitalmarkedsplatform hos Bankdata, der er en finans-it-virksomhed ejet af ni danske banker, har påvirket flere af disses nyligt offentliggjorte regnskaber.

Både Nordfyns Bank og Skjern Bank, der begge præsenterede regnskab for årets tredje kvartal torsdag, har således været nødsaget til at nedskrive forventningerne til årets resultat med direkte henvisning til ekstraomkostningen.

Nordfyns Bank forventer ekstraudgifter på 5-10 mio. kr. til udviklingen af en ny kapitalmarkedsplatform og har derfor ændret sine forventninger til basisindtjening for hele året til 40-50 mio. kr. fra tidligere 50-60 mio. kr.

Skjern Banks forventning til basisresultatet "påvirkes af ekstraordinær IT-omkostning på 13 mio. kr." og lyder nu på 120-130 mio. kr. mod tidligere 135-145 mio. kr.

Jyske Bank nævner også Bankdata i sit regnskab. Her bemærkes det dog bare, at der hidtil er "afholdt udviklingsomkostninger på i alt 687 mio.kr., hvoraf ca. 290 mio. kr. vedrører Jyske Bank. Jyske Bank aktiverer og udgiftsfører disse omkostninger forventeligt over 5 år med start i tredje kvartal 2018".

Tre af bankerne bag Bankdata - Djurslands Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn og Sydbank - nævner ikke ekstraudgifter til it-systemet i deres regnskaber.

Blandt ejerne bag Bankdata udestår endnu regnskaber fra tre banker. Det drejer sig om Alm. Brand Bank, Kreditbanken og Ringkjøbing Landbobank, som alle præsenterer resultater fra tredje kvartal i næste uge.

Bankdirektør Lars Frank Jensen fra Kreditbanken ønsker ikke at kommentere, hvorvidt en sådan ekstraomkostning vil være at finde i regnskabet, som præsenteres på mandag.

Samme melding lyder fra Ringkjøbing Landbobank, som kommer med regnskab onsdag. Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Alm. Brand.

Bankdata blev stiftet i 1966 og leverer it-løsninger til den finansielle sektor, herunder udvikling af net- og mobilbank og kredit- og rådgivningsværktøjer. De ni banker, som ejer selskabet, er også kunder her.

/ritzau/FINANS

Et af bankernes it-selskaber i stor fyringsrunde 

Ny chef for JN Data skal file på strategien  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også