Stat åbner første fintech-sandkasse i USA

Den amerikanske stat Arizona åbner op for, at fintechvirksomheder kan begynde at teste deres forretningsmodeller med live forbruger-data i samarbejde med staten for at undgå bureaukratiske benspænd.
Foto: Jens Henrik Daugaard/Ritzau
Foto: Jens Henrik Daugaard/Ritzau
Iben Schmidt, FinansWatch

Som i andre lande kan det være tids- og ressourcekrævende for nye amerikanske fintechvirksomheder at navigere rundt i de statslige lovkrav. Derfor åbner staten Arizona nu op for, at fintechfirmaer i opstartningsfasen kan deltage i et nyt program, som vil give dem mere frihed til at eksperimentere i en såkaldt "fintech-sandkasse" med det formål at fremme innovation. Det skriver mediet Finextra.

Konceptet er kendt andre steder i udlandet, men også i Danmark, hvor Finanstilsynet for nylig har åbnet en lignende sandkasse, som kort sagt går ud på, at finansiværksættere kan teste deres produkt i forhold til den finansielle regulering i samarbejde med myndighederne.

Arizonas sandkasse er blevet sat i værk, efter USA's finansministerium har opfordret til en betydelig revidering af landets finansielle regulering af teknologi og herunder opfordret til en ny national fintech-handlingsplan, introduktion af sandkasser og for åbning af adgang til forbrugerdata, skriver Finextra.

Det er en afdeling for forbrugerbeskyttelse under Arizonas lokale justitsministerium, som skal administrere sandkassen. Her vil man reagere hurtigt, hvis det bliver nødvendigt at beskytte forbrugerne eller stoppe vildledende handlinger, lyder det til Finextra.

Denne artikel er leveret af ITWatch' søstermedie FinansWatch.

Fintech-selskab vil styrke ledelseslag 

Bundlinjen skrumper markant i Danmark for Nets-partner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Photo: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også