Nystartet fintech anklager Nets-datter for kvælertag

Spenderlog klager over, at fintechen ikke kan få data fra Nets-ejede Storebox. Hos Storebox henviser man til GDPR og egne brugerbetingelser.
Foto: Jens Dresling/Ritzau
Foto: Jens Dresling/Ritzau
Af Michael Duelund, FinansWatch

Den nystartede fintech Spenderlog, som giver kunder overblik over deres indkøbsvaner, anklager Nets-ejede Storebox for på alle tænkelige måder at forhindre, at Spenderlog kan trække kundernes kvitteringer. Det skriver Børsen.

"Vi pitchede vores produkt for bl.a. Nets – men i stedet for en samarbejdspartner eller potentiel investor har vi fået giganten alvorligt på nakken. Nu så slemt, at Nets – med ufine trick – forsøger at kvæle "den lille iværksætter", før vi for alvor er kommet i gang," siger Camilla Kerlauge, medstifter af Spenderlog, til Børsen.

For at Spenderlog kan give et overblik til kunderne, anvender fintech-virksomheden kvitteringer fra henholdsvis Coop og Storebox, der gør sig i at opbevare elektroniske kvitteringer for kunderne. Hos Storebox mener medstifter og direktør Ivan Sandqvist dog, at man blot følger reglerne ved ikke at samarbejde med Spenderlog.

"Ifølge Storebox' brugerbetingelser er password og brugernavn personlige og må ikke videregives. Vi har ifølge GDPR et ansvar for at sikre data og arbejder derfor kontinuerligt med at sikre den højst mulige sikkerhed, herunder at data ikke kan hentes af diverse virksomheder, der er kommet i besiddelse af brugerens kodeord. Hvis vi opdager forsøg på at tilgå data fra "fremmede" virksomheder, vil vi naturligvis blokere for sådanne forsøg," svarer han i en mail til Børsen.

Juridisk direktør i Nets stopper og træder ud af bestyrelsen

Nets-topchef parat til at skyde penge i Nets 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også