Ny alliance vil takle truslen fra ureguleret fintech

Bankfolk, myndigheder og finansielle chefer fra Asien har sat hinanden i stævne for at diskutere fintech-truslen og den finansielle stabilitet i regionen.
Foto: Jan Grarup
Foto: Jan Grarup
/ritzau/FINANS

En indflydelsesrig ny alliance bestående af højtstående bankfolk, finansielle tilsynsmyndigheder og monetære chefer vil mødes i Hongkong i næste uge for at løse truslen fra fintech, som den økonomiske stabilitet står overfor.

Det skriver South China Morning Post.

Alliancen vil forsøge at løse den trussel, som den mener, at en ureguleret fintech-revolution udgør over for den økonomiske stabilitet. Centralbankdirektører fra ti asiatiske lande har takket ja til mødet, og det forventes også, at Kina vil være repræsenteret af en højtstående embedsmand.

Et af fokuspunkterne for mødet er, hvordan fintech-teknologien skal håndteres gennem regionalt og internationalt samarbejde. Fintech, der blandt andet bruges ved ansigtsgenkendelse, kan blive brugt og omformet til både at gavne serviceydere og myndigheder.

"Det vil være en samarbejdsplatform, der skal forene fintech-systemudbydere, myndigheder og banker på tværs af Asien og resten af verden. Idéen om en uformel alliance blev vedtaget, fordi centralbanker og finansmyndigheder typisk ikke regulerer finansielle platforme," udtaler en kilde, der er tæt på planlægningen af udviklingen, til South China Morning Post.

Alliancen leder også efter metoder, der kan sætte myndigheder forrest i udviklingen, som følge af bekymringer om hurtigt udviklende finansielle platforme samt mistænkelige kryptovalutainitiativer.

/ritzau/FINANS

Bankdata udvider direktionen 

Nets-udfordrer efter regnskab: Vi har nu 25 pct. af det danske marked 

Branchekendere: Nye forslag kan hjælpe banker i kamp mod tech-giganter 

Fintech-direktør advarer mod lovløse forhold for kapitaljagt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også