Kritik: Apple forhindrer udbredelsen af Mobilepay

Apples tekniske indstillinger af sin betalingsløsning Apple Pay betyder, at når den er installeret, så bremser den for brug af andre tilsvarende løsninger som eksempelvis det mobile Dankort.
Det skriver Version2.
Det viser både test, som Version2 har foretaget, og test, som kilder i branchen har udført, skriver mediet.
Problemet opstår med den tekniske foranstaltning, Apple Pay bruger til at kommunikere med en betalingsterminal i butikkerne.
Her bruger Apple NFC-teknologien, der er en teknologi, hvor en mobil eksempelvis kan kommunikere med andre enheder på kort afstand.
Det mobile dankort bruger en anden teknologi, og terminalerne kan håndtere begge versioner, men i realiteten "overtrumfer" Apple de andre løsninger, skriver mediet.
"I praksis har Apple designet deres system, på en måde, der overruler andre løsninger, men det er ikke styret via terminalen,« siger Chris Lund-Hansen, der er administrerende direktør for Verifone Denmark, som står bag mange af de betalingsterminaler, der står i butikkerne.
Version2 har ikke hentet en kommentar fra Apple.
Relaterede artikler:
Nets vil bredere ud i Europa under nye ejere
For abonnenter