Global it-koncern køber to datacentergrunde i Aabenraa Kommune
![Foto: PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11970032.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc79gwimgkhon13aqo1gjb.jpg)
To nye datacentre kan være på vej i det sydlige Danmark. Aabenraa Kommune har solgt to erhvervsgrunde, der er egnet til etableringen af datacentre, til en international it-koncern.
Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Grundene, der ligger i Kassø og Padborg, er begge på 15 hektar.
"Der er efterhånden ingen tvivl om, at Aabenraa Kommune er ved at udvikle sig til et af IT-koncerners foretrukne steder at planlægge datacentre. Vi arbejder målrettet og langsigtet med den datacenterstrategi, vi vedtog i 2018," udtaler borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, i meddelelsen.
Det fremgår ikke, hvilken global it-koncern der står bag købet af grundene.
AWS intensiverer kampen om cloud-kunderne med ny hybridløsning
Zibra-investering skal gøre cloud-virksomhed førende i Danmark