IBM fik fald i omsætningen for 20. kvartal i træk
Dermed har omsætningen i "cloud computing" og kunstig intelligens endnu ikke været i stand til at udligne de omkostninger, som den ændrede strategi har påført virksomheden i skiftet fra traditionelle pc-produkter til mere avancerede aktiviteter med sigte på "skyen".
Omsætningen løb op i 18,2 mia. dollar, og overskudsgraden skrumpede til 44,5 pct. Det er 20. kvartal i træk med faldende indtægter og sjette kvartal i træk med en reduktion af overskudsgraden.
Analytikerne havde ventet en omsætning på 18,4 mia. dollar.
Det justerede overskud per aktie var 2,38 dollar, mens analytikerne havde estimeret 2,35 dollar per aktie.
IBM fastholdt forventningerne til indtjeningen og cashflow i indeværende år.
Trods de relativt gode resultater sendte investorerne IBM-aktien 5,4 pct. ned i eftermarkedet.
Relaterede artikler:
Toshiba taber 33 mia. kr.
For abonnenter