Amazons cloudselskab slår dørene op i Danmark

Amazon Web Services åbner kontor i København. Der er blot tale om første skridt, fastslår den nye topchef for den danske forretning.
Darren Mowry er europæisk chef for AWS. | Foto: PR/Amazon
Darren Mowry er europæisk chef for AWS. | Foto: PR/Amazon

Øverst i den ikoniske Codan-bygning i centrum af København har Amazon Web Services (AWS) netop slået dørene op til sit første kontor herhjemme. Det skriver Børsen.

Åbning er første skridt mod en styrkelse af aktiviteterne i Danmark. I spidsen for AWS’ danske forretning står den nye topchef Guido Bartels. Hollænderen har en baggrund som nordisk chef for IBM i Norden og Danmark.

"Danmark er måske et lille land med en forholdsvis lille befolkning, men I er store på innovation. Virksomheder vokser sig simpelthen større langt hurtigere her, her er en stor villighed til at eksperimentere sig frem, og vi oplever at meget forskellige brancher gerne vil vokse med os som partner," siger Guido Bartels til Børsen.

Han peger på, at selv traditionelt konservative brancher som medico- og forsikringssektoren er langt fremme i Danmark, når det kommer til innovation. AWS oplyser ikke, hvormange medarbejdere, der efter planen skal hyres på det danske kontor.

AWS' europæiske chef Darren Mowry understreger ligeledes innovation blandt de danske selskaber som en af årsagerne til at infrastrukturselskabet åbner kontoret.

"Det er den ekstreme grad af innovation, der har drevet os til det danske marked. Vi spørger konstant vores kunder, hvor de gerne vil have, at vi er tilstede, og hvad vi skal gøre. Vores danske kunder har gjort det klart, at de gerne vil have, at vi kom til Danmark. De har i flere år efterspurgt, at vi har lokale folk, som taler sproget, og at virksomheden skal være en del af det danske samfund," siger AWS' europæiske chef, Darren Mowry, til Computerworld.

Verdens største cloud-leverandør vil afregne med kunderne på ny måde 

Amazon holder skarpt øje med danske tech-iværksættere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også