Softwareselskab bag Quick Order købt af konkurrent efter konkurs
(Rettelse 28-08 kl 10.23: I tidligere version fremgik det, at Weorder Hospitality Technologies har Zitcom i ejerkredsen. Det er Zitcom-stifteren, der er i ejerkredsen.)
Softwareselskabet Quick Order, der gik konkurs i juli grundet manglende likviditet, er nu blevet samlet op af konkurrenten Shopbox, skriver KapitalWatch, der er et af ITWatchs søstermedier.
Quick Order har udviklet platform til restaurantionsbranchen, der indeholder et kassesystem og vagtplanlægning.
Forleden blev moderselskabet Weorder Hospitality Technologies sendt til tvangsløsning, som tidligere beskrevet i ITWatch. Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, og softwarevirksomheden Zitcom-stifter er i ejerkredsen.
Moderselskabet blev i rekonstruktion overbudt af Shopbox, der så en unik mulighed for konsolidering.
”Der er mange fragmenterede spillere i vores branche, og når man bygger software til små og mindre virksomheder, er det volumen, der tæller. Derfor har det hele tiden været en del af vores strategi at købe op,” siger Christian Elbek til KapitalWatch.