Simcorp-salg er blevet godkendt af EU

Efter flere måneders ventetid synes Deutsche Börses vej til at kunne overtage Simcorp af være åben.
Salget af Simcorp til Deutsche Börse er nu godkendt af EU. | Foto: Pr
Salget af Simcorp til Deutsche Börse er nu godkendt af EU. | Foto: Pr
Af Marketwire

EU-Kommissionen har godkendt Deutsche Börses opkøb af det danske softwareselskab Simcorp. Den tyske børs fremlagde tilbuddet i april, og med godkendelsen fra EU er transaktionen nu ved at nærme sig sin afslutning.

”Kommissionen konkluderede, at den foreslåede overtagelse ikke ville give anledning til konkurrenceproblemer i betragtning af de meget begrænsede horisontale overlapninger og vertikale og/eller konglomeratforbindelser mellem virksomhedernes aktiviteter i det europæiske økonomiske samarbejdsområde,” fremgår det af en meddelelse på kommissionens hjemmeside.

Transaktionen blev undersøgt under den forenklede fusionsvurderingsprocedure, fremgår det.

Deutsche Börse lagde i april et tilbud til Simcorps aktionærer, der lød på 735 kr. per aktie svarende til en samlet pris for virksomheden på 29 mia. kr.

Tilbudsperioden for købstilbuddet blev 28. juli forlænget indtil 19. september 2023 netop for at få den udestående knast på plads med en godkendelse fra EU-Kommissionen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også