Softwarevirksomhed får Lego-arving som investor

Simplyture har fået en investering fra Lego-arvingen Anders Kirk Johansen på et tocifret millionbeløb.
Foto: Rasmus Baaner
Foto: Rasmus Baaner

It-virksomheden Simplyture, der laver softwareløsninger, betalingsløsninger og hardwareløsninger til parkeringsindustrien har fået en tocifret millioninvestering fra Anders Kirk Johansen, skriver Børsen.

Han får et sted mellem 10-15 pct. af virksomheden for hans ikke nærmere defineret tocifret millioninvestering.

“Det er en god virksomhed, og med det rette kapitalindskud tror jeg på, at man virkelig kan komme ud over stepperne og slå endnu flere pæle i parkeringssystemerne,” siger Anders Kirk Johansen, der er en del af den gren, som blev købt ud af Lego i 2007.

Simplytures løsninger består af nummerpladescannere, software til at administrere parkering samt et betalingsmodul til at håndtere faktureringen. Løsningen er i dag brugt flere store steder i verden som Fisketorvet i København, Gatwick Airport uden for London samt et af Nores største parkeringsselskaber Time Park.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også