Amerikansk it-virksomhed på himmelflugt i i formarkedet efter opjustering

Det amerikanske softwareselskab Asana har offentliggjort mere positive forventninger til indeværende regnskabsår. Det bliver belønnet af aktiemarkedet.
Foto: Eric Risberg/AP/Ritzau Scanpix/AP
Foto: Eric Risberg/AP/Ritzau Scanpix/AP
Af MarketWire

It-selskabet Asana, som tilbyder en virksomhedsplatform til blandt andet planlægning, ser torsdag sin aktie stige 23,4 pct. til 23,49 dollar i det amerikanske formarked, efter at selskabet opjusterede sine forventninger til regnskabsåret 2022.

Opjusteringen bød på en omsætning på 544-547 mio. dollar mod før ventet 536-540 mio. dollar. Analytikerne havde estimeret en omsætning på 536,5 mio. dollar, skriver Bloomberg News.

Derudover købte selskabets administrerende direktør, Dustin Moskovitz aktier i selskabet for 350 mio. dollar.

Selskabet møder også nyt fra analytikere, som hæver deres kursmål for aktien.

Finanshuset Citi hæver sit kursmål for selskabets aktie til 24 dollar fra 23 dollar og gentager anbefalingen ”neutral”, mens Jefferies hæver til 24 dollar fra 20 dollar og gentager også med anbefalingen ”hold”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også