ITWatch

Elon Musk: Enkelte uforløste problematikker omkring opkøb af Twitter

Elon Musk vil fokusere på at ”drive produktet” med overtagelsen af Twitter. Han ser dog ikke nødvendigvis sig som administrerende direktør i selskabet, lyder det ved Qatar Economic Forum.

Foto: JIM WATSON/AFP / AFP

Der er fortsat enkelte ”uforløste anliggender” omkring Elon Musks overtagelse af Twitter, siger Tesla-topchefen, der fortsat søger opklaring om antallet af falske brugere på det sociale medie, i et interview ved Qatar Economic Forum til Bloomberg News.

”Der er spørgsmålet, om lånefinansieringen vil løse sig sig, og om aktionærerne vil stemme for,” siger Elon Musk.

I april bød Elon Musk 44 mia. dollar for Twitter, der senere samme måned takkede ja til buddet.

Efterfølgende har Tesla-topchefen sat handlen i bero, imens han venter på at få opklaret, hvor mange af Twitters brugere der er ægte.

Tvivlen om antallet af ægte og falske brugere har fået Elon Musk til at indsende et formelt brev til den amerikanske børsmyndighed Securities and Exchange Commission (SEC), hvori han skriver, at handlen risikerer at blive annulleret, hvis ikke Twitter kan bevise antallet af brugere.

Twitter gav efterfølgende Elon Musk adgang til data for offentlige tweets på sin platform. Det er dog ifølge Bloomberg News usikkert, om det egentlig kan bruges til at påvise antallet af falske brugere.

Elon Musk siger ved Qatar Economic Forum, at han vil fokusere på at ”drive produktet” med overtagelsen af Twitter, men at han ikke nødvendigvis ser sig som administrerende direktør i selskabet.

Twitter: Musk vil fyre medarbejdere og tillade ”vilde” tweets

Elon Musk er blevet en del af Ukraine-krigen - og Rusland og Kina kan ikke stoppe hans satellitter

Mere fra ITWatch

Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år

Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ITWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs