ITWatch

Coronakrise og nedlukninger fik omsætningen til at dykke hos Nustay

Nustay, der driver en online bookingplatform, er hårdt ramt af coronakrisen, viser nyt regnskab.

Foto: colourbox.com

Coronakrisen har i den grad sat sit aftryk på regnskabstallene fra Nustay, der driver en online bookingplatform til hoteller.

Selskabet har i andet kvartal har måttet se omsætningen dykke betragteligt, da pandemien medførte et næsten brat stop for rejseaktiviteter i næsten hele verden.

I andet kvartal faldt Nustays håndterede omsætning til 3,2 mio. kr. fra 35,1 mio. kr., mens nettoomsætningen (provisionen) faldt til 0,3 mio. kr. fra 2,0 mio. kr.

"Dette store fald er selvfølgelig en afspejling af coronakrisen," skriver selskabet i sit regnskab for perioden.

Nettounderskuddet lød for kvartalet på 10,0 mio. kr. mod et underskud på 7,2 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

"Den første halvdel af 2020 har uden tvivl været en af de hårdeste og mest udfordrende perioder endnu for Nustay. Med forlængede nedlukninger og rejseforbud har rejseindustrien været en af de brancher, som har været mest påvirket af covid-19-krisen," siger Mathias Lundø Nielsen, der er administrerende direktør hos Nustay, i regnskabet.

"På trods af dette har vi været i stand til at udvide vores produkttilbud yderligere og strømline vores organisation, så vi er forberedte til, når verden bliver normal igen," fortsætter han.

Dansk platform indgår distributionsaftale med global aktør

Nustay indgår samarbejde med spansk bookingselskab

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger