Amazon får højeste kursmål på Wall Street af finanshus

Finanshuset Citi løfter kursmålet for Amazon fra 2700 dollar til 3550 dollar, skriver Bloomberg News.
Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Amazon får løftet sit kursmål til 3550 dollar fra 2700 dollar af finanshuset Citi, der henviser til e-handlens stigende dominans under coronapandemien.

Det skriver Bloomberg News, der pointerer, at det er det højeste kursmål blandt de analytikere, der dækker aktien.

Finanshuset pointerer med henvisning til data fra Emarketer, at mens det samlede detailsalg i USA i 2022 kun ventes at være cirka 1 pct. over niveauet for 2019, så ventes e-handelssalget at stige med 43 pct., mens salget i fysiske butikker ventes at falde med 4 pct.

Analytiker Jason Bazinet forventer, at Amazon vil have 43 pct. af det amerikanske e-handelsmarked i 2022, hvilket vil være en stigning fra 38 pct. i 2019. Amazon ventes ifølge analytikeren at have tæt ved 7 pct. af det samlede amerikanske detailsalg i 2022 sammenlignet med 4 pct. sidste år.

Amazon-aktien var torsdag flyvende med en stigning på 3,3 pct. i lukkerekorden 3182,63 dollar, og i fredagens formarked bliver aktien indikeret 0,2 pct højere.

Techgiganter overvejer deres fremtid i Hongkong efter ny sikkerhedslov

Amazon på indkøb: Bruger milliarder på udvikling af selvkørende biler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også