KMD-selskab lander aftale med bilimportørs finansieringsselskab

Softwareselskabet Banqsoft skal levere og drifte en større it-løsning til Volkswagen Semler Finans Danmark.
Foto: PR/KMD
Foto: PR/KMD

Banqsoft har indgået en aftale, der betyder, at det KMD-ejede softwareselskab skal levere to implementeringsprojekter og en længerevarende driftsaftale til Volkswagen Semler Finans Danmark.

Det oplyser Banqsoft på sin hjemmeside.

Aftalen kommer forlængelse af et eksisterende samarbejde mellem parterne.

"Underskrivelsen af dette implementeringsprojekt viser fortsat Banqsofts succesrige fodaftryk som markedsleder, der leverer software til finansiering af aktiver i Norden," lyder det fra Banqsoft adm. direktør Terje Kjøs.

"Vi føler os meget heldige, at Volkswagen Semler Finans fortsat vælger Banqsoft som partner, når vi går ind i fase 2 i implementeringsprojektet. Vi er stolte over at få muligheden for at give dem konkurrencefordele gennem vores software, hvilket understøtter deres fortsatte succes fremover."

Banqsoft har hovedsæde i Norge, og har siden 2015 været et helejet datterselskab i KMD-koncernen.

Volkswagen Semler Finans Danmark A/S er et joint venture mellem Semler Gruppen og Volkswagen Financial Services. Målsætningen lyder på, at selskabet fra 2021 skal tilbyde forskellige former for finansiering af motorkøretøjer i Danmark.

KMD gennemfører større intern ændring 

Nyt opkøb sikrer KMD-datterselskab et brohoved på det danske marked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også