Cbrain får første ordre i USA: Aktien buldrer op

Cbrain får sin første ordre USA-ordre.
Per Tejs Knudsen, adm. direktør, Cbrain, henter første amerikanske ordre. | Foto: Cbrain/PR
Per Tejs Knudsen, adm. direktør, Cbrain, henter første amerikanske ordre. | Foto: Cbrain/PR
Ritzau Finans

Cbrain har fået hul igennem til markedet i USA, hvor selskabet har landet sin første ordre. Det oplyser selskabet mandag formiddag i en fondsbørsmeddelelse.

Der er indgået aftale med en af de store nationale myndigheder i den amerikanske centraladministration om en F2-baseret løsning, oplyser selskabet.

"Det amerikanske marked er vanskeligt at komme ind på i særdeleshed som leverandør med fokus på den offentlige sektor. Det er derfor en milepæl for Cbrain internationalt at kunne annoncerede den første aftale i USA. Samtidig er det også en vigtig ordre, fordi det er lykkedes at komme ind hos en af de meget store nationale myndigheder i centraladministrationen," skriver Cbrain i meddelelsen.

Investorerne kvitterer for nyheden ved at sende aktien op med 8,5 pct. fra fredagens lukkeniveau til 40,70 kr. Inden meddelelsen lå aktien med et fald på 0,5 pct.

/ritzau/FINANS

Nodes ansætter ny chef for UK og Mellemøsten 

Iværksætter bag kræftapp ind i varmen hos EU – åbner døren til tocifret millionbeløb 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også