Blockchain-pioner trækker stikket på containerplatform – flere kan følge efter

300cubits, en af de mest kendte pionerer inden for blockchain i shipping, lukker sin bookingplatform til containere, fordi forretningen ikke løber rundt. Udskillelsesløbet blandt de digitale fragtselskaber er startet, siger analytiker.
Foto: Daniel Munoz/Reuters/X01439/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Munoz/Reuters/X01439/Ritzau Scanpix

300cubits, som var blandt de første til at introducere blockchain til shipping, har besluttet at lukke for sit bookingsystem for containere.

Virksomheden oplyser, at systemet bliver lukket fra 1. oktober, da der har været få bookinger til at få forretningen til at køre rundt.

"Der er kun gået et par hundrede container igennem systemet, hvilket ikke har været nok til at få systemet til at fungere kommercielt, selvom det kan se ud som et højt tal for blockchain-projekt," lyder det i en meddelelse, som er udsendt mandag.

300cubits blev stiftet i juli 2017 af to iværksættere med erfaring i shipping og finansverden. Selskabet har hovedkvarter i Hongkong og blev set som en pioner inden for brugen af blockchain-teknologi til fragt af containere.

Undervejs har store rederier som MSC, CMA CGM og Maersks datterselskab Sealand afprøvet selskabets bookingplatform. 300cubits var også tæt på at indgå et samarbejde med konkurrenten Inttra, som en overgang var ejet af flere større rederier.

Men de to stiftere bag 300cubits, Johnson Leung og Jon Lee, har måttet sande, at udfordringerne har været så store, at det ikke længere giver mening at drive platformen videre.

De peger bl.a. på mistro til teknologien blandt kunderne og regulatoriske udfordringer.

300cubits vil nu langsomt begynde at afvikle den kryptovaluta, som blev brugt på platformen. Selskabet har samtidig indgået en aftale med et teleselskab i Mellemøsten for fortsat at undersøge mulighederne for at bruge blockchain i transportbranchen.

I et indlæg på LinkedIn skriver analytiker og CEO hos Seaintelligence Consulting Lars Jensen, at lukningen er et tegn på, at fårene nu er ved at blive skilt fra bukkene i kampen om at introducere nye digitale løsninger til shipping.

"Forventningen er, at vi i det kommende år vil se flere af de her digitale fragtselskaber enten klare sig videre til den næste runde og sætte fart under den vækst, som de har været istand til at vise hidtil, eller trække sig tilbage fra ideer, som ikke fungerer kommercielt," skriver han.

"Man skal ikke tage fejl af, at vi er på vej ind i en fase, hvor den faktiske brug af virksomheder af de her redskaber og ideer bliver vigtigere end konceptet eller de underliggende ideer," lyder vurderingen fra Lars Jensen, som selv sidder i bestyrelsen for et andet digitalt selskab i shipping, NYSHEX.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch.)

Lars Seiers blockchain-selskab henter dansk CTO fra krypteringsfirma 

Dansk blockchain-selskab jagter millioner og børsnotering

Kryptoiværksætter vil skabe stabilitet og transparens i finanssektoren  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også