ITWatch

Tidligere Danske Bank-chef skal sende ny digital platform ud på globale stepper

Simon Haldrup skal være direktør i nyt, voksende digitalt selskab. "Platformen kan løftes hurtigt," lyder det fra den forhenværende Danske Bank-chef.

Foto: Mathias Svold/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Det nystartede tech-selskab Commoditrader, der driver en digital handelsplatform med korn og andre landbrugsafgrøder, har hentet tidligere Danske Bank-chef Simon Haldrup ind som ny adm. direktør i selskabet.

Det skriver Børsen. I Danske Bank var Simon Haldrup bl.a. ansvarlig for at udvikle Mobilepay og andre digitale nyskabelser, og det er de evner, der nu skal sende iværksætterselskabet ud over de internationale, digitale stepper.

"Stifterne har gjort det godt og hurtigt med succesfulde lanceringer i Danmark og Rumænien og er på vej ind i en håndfuld andre østeuropæiske landbrugslande. Platformen kan løftes hurtigt, og min opgave bliver at skalere op til globalt niveau, i første omgang dog i Europa," siger Simon Haldrup til avisen.

Commoditrader er skabt af iværksætterne Ida Boesen og Julie Karl Koch Fahler, der har en fortid i hhv. DLG og it-branchen, og på bare fem måneder bliver den digitale platform brugt af 15 pct. af Danmarks professionelle landmænd, skriver Børsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

Tidligere Google-chef: Danske iværksættere skal tænke stort – ellers er det lige meget

Dansk startup henter tocifret millioninvestering

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger