Den digitale studiebogsplatform Lix går i luften i tre lande

Studiebogplatformen Lix Technologies har netop åbnet i tre lande, herunder Danmark. Ledelsen satser på for alvor at komme op i fart i 2019 og sigter efter overskud inden for fem år.
Aalborg Universitet er blandt de universiteter, hvor studerende kan tilgå studiebøger via Lix. | Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix
Aalborg Universitet er blandt de universiteter, hvor studerende kan tilgå studiebøger via Lix. | Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

Den kommende semesterstart bliver en "svendeprøve" for Lix Technologies, der sælger adgang til digitale studiebøger på abonnement. Det siger selskabets medstifter og adm. direktør, Camilla Hessellund Lastein, til Børsen.

Lix' platform bliver torsdag lanceret i Danmark, Schweiz og Holland. Sidste år forsøgte selskabet, der blev stiftet i 2014, sig med et pilotprojekt på dansk grund. Her valgte 24 pct. af de brugere, der blev tilbudt en gratis prøveperiode, at fortsætte som betalende abonnenter.

"Vores ambition ved denne semesterstart er også, at ca. 24 pct. af de studerende, vi når ud til, skal fortsætte efter prøveperioden på 14 dage," siger Camille Hessellund Lastein til Børsen.

Hun fortæller videre, at ambitionen er at vokse 900 pct. fra 2018 til 2019, og at der kommer sorte tal på bundlinjen inden for fem år. Lix Technologies fik sidste år et underskud på 15,5 mio. kr.

På det danske marked meldte Lix i 2017 om manglende fælles fodslag med en flere forlag og kiggede i stedet mod udlandet for vækst.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie MediaWatch.

Aula et skridt nærmere en lancering

Norsk datatilsyn varsler kommune om millionstor bøde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også