Kæmpebøder til techgiganter giver begrænset smerte

Der er uenighed om, hvorvidt bøderne til techgiganter som Facebook og Google er store nok til, at det gør tilstrækkelig ondt på selskaberne, skriver The Wall Street Journal.
Foto: Alain Jocard/AFP / AFP
Foto: Alain Jocard/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Techgiganter som Facebook og Googles moderselskab, Alphabet, er blevet idømt en række klækkelige bøder. En nærmere gennemgang af bøderne viser dog, at de for techgiganterne ikke er så store, som de ellers kunne fremstå.

Det skriver The Wall Street Journal.

Facebook er blandt andet blevet idømt en bøde på 5 mia. dollar – svarende til omkring 33,5 mia. kr. – af den føderale handelskommission, FTC, på mistanke om, at selskabet ikke havde været ærlig over for sine brugere omkring håndteringen af brugernes privatlivsdata.

Bøden svarer til omkring 16 pct. af Facebooks driftsomkostninger ifølge selskabets årsregnskab for 2018 – svarende til 59 dages omkostninger.

Bøder forekommer typisk for at demotivere yderligere overtrædelser eller for at godtgøre de påvirkede, siger Nell Minow, der er viceformand i Valueedge Advisors, til The Wall Street Journal.

Hun mener, at der skal et ekstra nul på bøden, hvis det skal gøre tilstrækkeligt ondt.

Chef for handelskommissionen, Joe Simons, mener dog, at bødens omfang er tilstrækkelig og samtidig sætter præcedens for fremtidige sager om privatlivsdata.

Også Google har modtaget flere bøder fra myndighederne. Den største blev tildelt af EU-Kommissionen i juli 2018 og var ligeledes på 5 mia. dollar. Det svarer til 16,5 dages driftsomkostninger hos Google-ejeren.

Brug af Facebooks like-knap stiller krav til datahåndtering

Google-selskab brager frem og går mod største stigning siden 2015 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også