Facebook evakuerer fire bygninger af frygt for nervegas

En pakke, der mandag blev sendt til Facebook i Silicon Valley, er blevet testet positiv for nervegassen sarin.
Foto: Stephen Lam/REUTERS / X02789
Foto: Stephen Lam/REUTERS / X02789
AF RITZAU/REUTERS

Facebook har evakueret fire bygninger, og to personer er sendt til undersøgelse på grund af frygt for, at de er blevet udsat for nervegassen sarin.

En pakke, der mandag er blevet sendt til det sociale medies postkontor i Silicon Valley, er blevet testet positiv for det giftige kemiske stof.

De to personer, der er sendt til undersøgelse, kom i kontakt med den mistænkelige pakke omkring klokken 11 mandag formiddag lokal tid.

De viser ikke umiddelbart nogle tegn på at være blevet udsat for sarin.

Det oplyser Jon Johnston, som er brandmester i byen Menlo Park, hvor Facebook holder til.

"Alle pakker, som kommer ind, bliver testet, og de havde en positiv test," siger han.

"De har derfor sat standardproceduren i gang. Nu venter vi på at få verificeret, hvorvidt det er sandt eller ej."

Talsmand for Facebook Anthony Harrison oplyser, at Facebook har evakueret fire bygninger som følge af den positive test. Tre af bygningerne er dog blevet genåbnet igen.

Facebook samarbejder desuden med politiet om efterforskningen, tilføjer han.

"Myndighederne har endnu ikke identificeret den fundne substans," siger Anthony Harrison.

Agenter fra FBI's kontor i San Francisco er til stede ved Facebooks bygninger, oplyser en talsmand fra FBI.

Sarin er en meget giftig nervegas, der bruges til kemisk krigsførelse. Få sekunders eksponering af sarin kan forårsage døden.

Sarin menes blandt andet at være blevet benyttet af Irak i krigen mod Iran i 1980'erne, og at være blevet anvendt i borgerkrigen i Syrien.

Endvidere har det været benyttet til terrorangreb, blandt andet i Tokyos metro i 1995.

Facebook-chef: Beskatning skal være retfærdig og gælde for alle

Fintech-chef i Facebook holder dør på klem for at låne penge ud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også