Facebook opruster til folketingsvalget

Efter kritik af Facebooks ageren under det amerikanske valg topper valgkampe nu dagsordenen hos det sociale medie.
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix
AF NIKOLAJ KENNOV RASMUSSEN, MEDIAWATCH

Det er ikke kun politikerne, der forbereder sig til det kommende folketingsvalg. Også det sociale medie Facebook ruster sig til det danske valg i et tæt samarbejde med ministerier og efterretningstjenester. Det skriver Jyllands-Posten onsdag i et større interview med den globale tech-virksomhed.

Allerede i foråret sidste år mødtes Facebook med bl.a. Indenrigs- og Justitsministeriet, de politiske partier og Politiets Efterretningstjeneste. Det øgede fokus på årets folketingsvalg, der kan blive udskrevet når som helst, dog senest 17. juni, er en reaktion på, at russiske troldehære, fake news og påvirkningskampagner er blevet kendte begreber i offentligheden siden det seneste danske folketingsvalg i 2015.

For at undgå en gentagelse af det amerikanske valg i 2016, hvor Facebook blev beskyldt for ikke at gribe tilstrækkeligt ind over for russisk påvirkning og fake news, vil det sociale medie nu forholde sig mere forebyggende, herunder slette falske profiler og generel misinformation:

”Det amerikanske valg var lidt en øjenåbner for os, og det betyder, at hver eneste gang, der er et nationalt valg, så har vi en stribe ting, vi søsætter, også i Danmark,” siger Facebooks politiske chef i Benelux-landene og Norden, Martin Ruby, til Jyllands-Posten.

Han uddyber, at falske profiler er noget af det, Facebook slår hårdt ned på, men kalder det også "et våbenkapløb" at følge med, fordi der konstant dukker nye falske profiler op.

Facebook arbejder på ny kryptovaluta

Facebook-brugere får mulighed for at rense historik i 2019 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også