NNIT: Sænker kursmål til 180 kr. fra 200 kr.
![Foto: PR/NNIT](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article9791425.ece/ALTERNATES/schema-16_9/nnit%2520IW.jpg)
NNIT har fået sænket kursmålet af ABG Sundal Collier til 180 kr. fra 200 kr. efter tirsdagens regnskab for første kvartal, der bød på en lille nedjustering af forventningerne til omsætningen.
Børshusets anbefaling lyder fortsat på "hold", viser data fra Bloomberg News.
NNIT leverede i første kvartal i år lavere omsætning og overskud end i samme kvartal sidste år. It-selskabet oplevede et overraskende fald i omsætningen fra selskabets "ophav", Novo Nordisk, og det var baggrunden for selskabets nedjustering af vækstforventningerne til omsætningen for hele året.
NNIT justerede forventningerne til 2018 til omsætningsvæksten i faste valutakurser til 3-6 pct. fra tidligere 4-7 pct., mens forventningerne til driftsmarginen fastholdes på omkring 10-10,5 pct. - ligeledes i faste valutakurser.
Regnskabet landede efter dansk børslukketid tirsdag, hvor NNIT-aktien lukkede uændret i 181 kr.
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler
NNIT's pengemand: Indtjeningsfald kom uventet
For abonnenter
NNIT sænker vækstmål
For abonnenter