NNIT lander fireårig aftale med Stark

Aftalen med byggekæden ventes at bidrage med et trecifret millionbeløb til NNIT's omsætning.
Foto: PR/NNIT
Foto: PR/NNIT
Af ritzau/FINANS

It-selskabet NNIT har fået en ny kunde i folden, idet der er indgået en fireårig aftale med mulighed for forlængelse med byggemarkedskæden Stark, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse torsdag formiddag.

Aftalen ventes at bidrage med et "mindre mellemstort trecifret millionbeløb" til omsætningen, oplyser NNIT, og den øger ordrebogen i 2018, 2019 og 2020, men ændrer ikke ved de udmeldte forventninger.

De næste fire år skal NNIT arbejde med at videreudvikle it-infrastrukturen for Stark og lave nye forretningsapplikationer samt stå for it-supporten for byggemarkedskæden.

NNIT overtager i forbindelse med outsourcingen 53 medarbejdere.

Den norske, finske og svenske del af Stark er delvist med i aftalen, oplyser selskabet.

"Stark befinder sig i en meget spændende forandring, der skal være med til at fastholde deres ledende position, og vi er glade for at kunne tilbyde dem vores erfaring med levering af international it-support," siger vicedirektør i NNIT Jacob Hahn Michelsen i meddelelsen.

/ritzau/FINANS

NNIT afviser påstande om aftalt spil i udbud af Sundplatformen

Per Kogut: Opkøb kræver perfekt match 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også