Simcorp udvider bestyrelsen med Tryg-topchef

Regnskabsaktuelle Simcorp henter erfaren mand fra forsikringsselskab ind i bestyrelsen.
Morten Hübbe, Tryg. | Foto: /ritzau/Jens Henrik Daugaard
Morten Hübbe, Tryg. | Foto: /ritzau/Jens Henrik Daugaard
AF RITZAU FINANS

Simcorp føler behov for en større bestyrelse, og Trygs topchef, Morten Hübbe, får en plads ved bordet.

Det lægger Simcorp op til i forbindelse med årsregnskabet for 2017.

Først og fremmest skal antallet af generalforsamlingsvalgte medlemmer øges til "fire til otte" mod de nuværende "tre til seks".

"Denne ændring vil sikre, at vi har et tilpas antal væsentlige kandidater til revisions- og nomineringsudvalgene og sikre et solidt grundlag for vellykket udskiftning i bestyrelsen," skriver Simcorp.

Den ændring skal aktionærerne stemme om på generalforsamlingen i marts, og ved samme lejlighed er planen, at Joan Binstock erstatter Patricia McDonald, som stopper i bestyrelsen.

Joan Binstock er tidligere finans- og driftsdirektør hos investeringsfirmaet Lord, Abbett & Co. og har i alt mere end 30 års erfaring fra den finansielle sektor.

Hvis den udvidede bestyrelse godkendes af ejerne, vil Simcorp derefter invitere Tryg-chef Morten Hübbe ind som det syvende medlem med effekt fra en ekstraordinær generalforsamling i maj.

"Morten kommer med topledelseserfaring fra en børsnoteret dansk virksomhed, da han i øjeblikket er administrerende direktør i Tryg, et af de største forsikringsselskaber i Norden, og derfor har gode evner inden for at arbejde med nøglepartnere såsom investorer og myndigheder," skriver Simcorp-formand Jesper Brandgaard i regnskabet.

/ritzau/FINANS

Simcorp forudser to-cifret vækst i 2018 

Simcorp lander ordre hos tysk pensionsfond  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også