Amerikansk hospitalsdirektør kritiserer Epic for at hindre innovation

Epic, der står Sundhedsplatformen, værner om sine intellektuelle rettigheder og afholder andre fra at udvikle på it-platformen, lyder kritik fra amerikansk hospitalsdirektør.
Epic står bag it-systemet Sundhedsplatformen. | Foto: Jens Dresling/Ritzau/
Epic står bag it-systemet Sundhedsplatformen. | Foto: Jens Dresling/Ritzau/

En stopklods for innovation og videreudvikling. Sådan lyder kritikken af it-leverandøren Epic, fra en amerikansk hospitalsdirektør. Det skriver Version2 med henvisning til avisen Minneapolis-St. Paul Business Journal.

"Jeg vil påstå, at en af de største hindringer for innovation i sundhedssektoren er Epic, på grund af den måde Epic tænker på deres egen intellektuelle ejendom og den intellektuelle ejendom fra andre, der udvikler på deres platform," siger James Hereford, direktør på hospitalet Fairview Health Services i Minneapolis, ifølge Version2.

Hospitalsdirektøren peger på, at Epic har opbygget en organisation, der er overbevist om, at den selv kan udvikle alle gode ideer.

Som modsvar på kritikken udtaler en talsmand fra Epic, der har udviklet EPJ-systemet Sundhedsplatformen, som er blevet udrullet i Region Hovedstaden og Region Sjælland, at it-leverandøren forrige år lancerede en app-store, der gjorde det muligt for andre udviklere at sælge Epic-kompatible applikationer. To år efter lanceringen rummer den 33 apps.

Overlæger: Sundhedsplatformen sender patienterne i fare 

Regionsrådsformand: Der er steder, hvor man har været for dårligt forberedt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også