Visma: Danske virksomheder står svagt overfor digitaliseringen

Danmark klarer sig knap så godt i ny undersøgelse af it-parathed blandt virksomheder, skriver Visma Software.

Visma Software har gennemført en undersøgelse, der skal afdække niveauet for it-parathed. det skriver selskabet i en meddelelse.

"Undersøgelsens resultater viser, at når det kommer til digitalisering af administrative og finansielle processer, så halter danske virksomheder bagefter sammenlignet med vores nordiske naboer," skriver Visma.

Selskabet konkluderer, at Danmark halter langt bagefter sammenlignet med Sverige, Norge og Finland, når det kommer til "administrative og finansielle processer."

Undersøgelsen arbejder med et såkaldt "digitaliseringsindex," som forklarer, hvor digitalt moden virksomheden er.

Her kommer danske virksomheder ud af undersøgelsen med en score på 24,22 pct.

Til sammenligning er tallene for henholdsvis Sverige på 40,9 pct. Finland 52,26 og Norge 45,63 pct.

"I Danmark er det virksomheder inden for brancherne ’Information og Kommunikation’ og ’Bygge og Anlæg’, der scorer højst. I den anden ende af skalaen finder man branchegrupperne ’Kultur, Fritid og anden service’ samt ’Ejendomshandel og Udlejning’," skriver Visma.

Dette er årsagen til, at danske virksomheder scorer lavt, siger Mads Rebsdorf, der er direktør hos Visma Software:

"Digitaliseringen har i varierende grad fundet vej til selv de mindste virksomheder og er blevet en naturlig del af hverdagen. Nogle virksomheder er allerede nået langt med brug af nye teknologier, der effektiviserer deres produktion og arbejdsprocesser," siger han og fortsætter:

"Men for de fleste danske virksomheder gælder det, at de inden for den nærmeste fremtid skal igennem en transformation for at bygge bro mellem det, de gør i dag, og det, der skal til i fremtiden for at kunne følge med den digitale omstilling og opnå de administrative fordele."

Han opfordrer til ledelsesfokus på digitalisering.

"Selv om de manuelle arbejdsgange i mange virksomheder stadig virker, og virksomheden genererer et stort overskud, så har konkurrenterne i gennem digitalisering mulighed for at frigiver ressourcer til at opfinde nye produkter og tjenester, der gør dem mere attraktivt for kunderne."

Visma og Qlik indgår europæisk aftale 

Visma-direktør: Opkøb af E-conomic er et højdepunkt i min karriere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også