ARK har nedskrevet Twitter-investering til det halve

Cathie Wood, den kendte teknologinvestor bag ARK-fondene, har nedskrevet værdien af aktierne i Twitter, som ARK ejer via en venturefond, med 47 pct.
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
AF MARKETWIRE

Efter at Elon Musk sidste år overtog Twitter for 44 mia. dollar og afnoterede aktien, er det i den grad gået den forkerte vej for vurderingen.

Således har Cathie Wood, den kendte teknologinvestor, bag ARK-fondene nedskrevet værdien af aktierne i Twitter, som ARK ejer via en venturefond, til nær det halve. Nærmere bestemt med 47 pct.

Det skriver The Wall Street Journal.

Den lavere vurdering skyldes de udfordringer, som Twitter har haft med at øge sin brugerbase, ligesom annoncesalget er faldet kraftigt. I weekenden tweetede Elon Musk, at salget faktisk er halveret i forhold til for et år siden.

ARK’s ejerandel i Twitter er ikke særlig stor, og Cathie Wood ville gerne øge den.

”Nedskrivningen er ikke repræsentativ for vores fundamentale vurdering og tro på det langsigtede investeringsafkast, vi mener, det vil give vores ejere,” siger Cathie Wood.

”Jeg ville elske at få nogle flere aktier til de her priser, men ingen ønsker at give slip på nogle. Så det fortæller også noget.”

Elon Musk ejer 79 pct. af Twitter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også