Syv teknologikæmper skal leve op til strammere dataregler i EU

’Gatekeepere’ som Apple og Meta vil blandt andet blive pålagt at lade deres beskedtjenester fungere sammen, lyder det fra EU-kommissær.
Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, | Foto: Josh Edelson/AFP/Ritzau Scanpix
Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, | Foto: Josh Edelson/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Syv selskaber har det antal brugere og den markedsværdi, som efter nye regler kvalificerer dem til at være såkaldte ”gatekeepere”, og det pålægger dem at leve op til strengere krav i EU.

Det var tirsdag meldingen fra Thierry Breton, der er EU’s kommissær for det indre marked, skriver Reuters.

Kriterierne i de nye regler er, at selskaber med mere end 45 mio. månedligt aktive brugere og en markedsværdi på mere end 75 mia. euro bliver udpeget som ”gatekeepere”, og af dem kræves, at de lader deres beskedtjeneste fungere sammen, og at brugerne selv må vælge, hvilke applikationer, som skal forudinstalleres på deres enheder.

Samtidig må de ikke forhindre, at konkurrenters applikationer kan installeres, eller forhindre, at deres egne programmer kan slettes.

Ligesom med de europæiske konkurrenceregler kan selskaber, som overtræder de nye digitale regler, der trådte i kraft november sidste år, blive straffet med bøde på op til 10 pct. af deres globale omsætning.

”Europa reorganiserer fuldstændig sit digitale rum for bedre at beskytte EU’s borgere og øge innovationen for virksomheder i EU,” siger Thierry Breton i en meddelelse.

De syv selskaber, som er inkluderet på denne første liste over gatekeepers, der endelig bekræftes til september, er Apple, Amazon, Google, Meta Platforms, Microsoft, Samsung og Tiktok-ejeren Bytedance.

Tiktok mener dog ikke selv, at selskabet opfylder kravene. Rejsekoncernen Booking.com lever endnu ikke op til dem, men har meddelt, at det formentlig vil ske ved årets udgang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også