Dansk tech-selskab vil på børsen i New York

Ny formand skal hjælpe dansk it-selskab med at blive børsnoteret i New York, skriver Børsen.
Torben Frigaard Rasmussen er ny formand for Tme Xtender. | Foto: Carsten Andreasen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Torben Frigaard Rasmussen er ny formand for Tme Xtender. | Foto: Carsten Andreasen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Det danske it-selskab Time Xtender, der er stiftet af Heine Krog Iversen og familieejet, vil på børsen i New York og har derfor hentet en ny formand til at hjælpe med projektet, skriver Børsen.

Den nye formand er tech-manden Torben Frigaard Rasmussen, der blandt andet har været direktør i E-conomic og formand for Mobile Industrial Robots (MIR).

"Det er fint at drive virksomhed med sin familie, og jeg har en dygtig familie. Men det er altså tech det her. Så det giver rigtig god mening at professionalisere Time Xtender yderligere. Torben Frigaard Rasmussen er en stor kapacitet. Han har gjort det før," siger Heine Krog Iversen, hvis bror er robot-rigmanden Enrico Krog Iversen, til Børsen.

Time Xtender, der arbejder med automatiseret datastyring, endte i det seneste regnskabsår med et driftsresultat (ebitda) på minus ca. 35 mio. kr.

Google afsætter 1 milliard dollar til nyhedsprojekt

Investorer ser nu mod mindre tech-aktier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også