Gamestops aktie rasler ned efter fyring af finansdirektør

Aktien i Gamestop falder fredag eftermiddag 6,1 pct. efter mindre end en times handel i USA.
Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844
Foto: Andrew Kelly/REUTERS / X02844
AF MARKETWIRE

En pludselig fyring af Gamestops finansdirektør har fredag sendt aktien i frit fald. Fyringen er en del af en større jobnedskæring, oplyser selskabet ifølge Bloomberg News.

Aktien i Gamestop falder fredag eftermiddag 6,1 pct. til 126,84 dollar efter mindre end en times handel i USA.

Fyringen fremgår af en indberetning til de amerikanske børsmyndigheder. Heri fremgår det, at regnskabsdirektør Diana Jajeh vil overtage rollen som finansdirektør med øjeblikkelig virkning.

Hun afløser Mike Recupero, der ligeledes fratræder med øjeblikkelig virkning uden ret til anden fratrædelsesgodtgørelse end den, der fremgår af hans ansættelseskontrakt, fremgår det.

Gamestop har foretaget en ”række nedskæringer” af medarbejderstaben, viser intern kommunikation ifølge Bloomberg News.

Fyringsrunden følger ansættelsen af Ryan Cohen som bestyrelsesformand. Han er hentet i et forsøg på at løfte væksten i selskabet, der under coronakrisen nød stor opmærksomhed. Dengang kastede amatørinvestorer kærligheden over aktien i et forsøg på at ramme hedgefonde med korte positioner i aktien.

Nokia Danmark øger omsætning en anelse

Distributør taber millioner på grund af ”uregelmæssigheder” i regnskabet

Morten Strunge om dundrende Podimo-underskud: ”Vi har haft pedalen i bund”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også