It-fagforening i skarp kritik af reformudspil

Fagforeningen Prosa skyder med skarpt mod regeringens reformudspil, der byder på færre dagpenge til nyuddannede. Det får ikke flere i job, lyder skudsmålet.
Foto: PR / Maibritt Kerner
Foto: PR / Maibritt Kerner

Det får ikke flere i job at skære i dagpengene til nyuddannede, sådan som regeringen i dag har foreslået som en del af en større reformpakke, der skal skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet.

Det er meldingen fra it-fagforeningen Prosa, der kalder forslaget et frontalangreb på nyuddannede.

"For det første er der intet belæg for, at en lavere dagpengesats får flere nyuddannede i job. Langt de fleste nyuddannede er klar til at arbejde, så snart der er et ledigt job. For det andet risikerer vi at havne i en situation, hvor det kan være svært at se idéen med at købe en arbejdsløshedsforsikring, fordi værdien af dagpengene er blevet så udhulet for de nyuddannede", siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA i en meddelelse.

I udspillet lægges der op til, at nyuddannede skal skæres fra 13.815 kr. om måneden til blot 9.500 kr. i dagpenge, samt have forkortet dagpengeperioden fra to til ét år.

Til gengæld skal øvrige dagpengemodtagere nyde en højere sats end nu i de første tre måneder af arbejdsløshedsperioden.

Over årene er både dagpengeperioden og dagpengesatsen skrumpet ind, uden at prisen på medlemsskab af en a-kasse er faldet tilsvarende.

Lønninger i it-branchen stiger mindre end gennemsnittet

Nye it-stillingsopslag ligger på højeste niveau nogensinde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også