Reddit for programmører barberer staben med 28 pct.

Generativ AI’s popularitet forårsager mindre trafik på Stack Overflow, der ejet af tech-konglomeratet Prosus, som fyrer over en fjerdedel af medarbejderne.
Siden årsskiftet er 150.000 blevet fyret i den amerikanske teknologisektor. | Foto: Colourbox
Siden årsskiftet er 150.000 blevet fyret i den amerikanske teknologisektor. | Foto: Colourbox

Fyringsrunden på den amerikanske techscene har fået tilføjet endnu et kapitel.

Selskabet Stack Overflow, der er en Q&A-hjemmeside for programmører i stil med platformen Reddit, fyrer 28 pct. af staben, skriver mediet Techcrunch

Siden årsskiftet er 150.000 blevet fyret i den amerikanske teknologisektor.

”I år har vi taget mange skridt for at bruge færre penge. Ændringer er sket for at minimere effekten på Stackers (medarbejderes, red.) liv. Desværre var ændringerne ikke nok, og vi har truffet den ekstremt svære beslutning at reducere medarbejderantallet med ca. 28 pct.,” lyder det fra selskabets topchef Prashanth Chandrasekar ifølge mediet.

Selskabet oplevede fra marts til april 2023, at trafikken på hjemmesiden faldt med 14 pct. på grund af udrulningen af ChatGPT.

Sidste år fortalte Stack Overflow, at de havde rundet over 500 medarbejdere, så antallet af fyresedler er formentligt over 100.

Stack Overflow er ejet af tech-konglomeratet Prosus, som er et datterselskab af Naspers, der er en af verdens største investorer indenfor teknologi og it.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også