Ledige kontorer hober sig op i Silicon Valley

Flere tech-koncerner opsiger kontorlokaler i Silicon Valley. Mange ansatte arbejder fortsat hjemme efter corona-pandemien. 
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Teknologivirksomheder i Silicon Valley opsiger i stigende grad kontorlokaler i takt med, at teknologikoncerner som Google og Facebooks Meta Platforms lukker faciliteter. Antallet af ledige kontorer i Silicon Valley steg til 17 pct. i juni fra 11 pct. i 2019.

Det skriver Wall Street Journal.

Mange teknologivirksomheder ansatte nye medarbejdere under pandemien og opsagde ikke kontorlokaler med forventning om, at medarbejderne ville vende tilbage efter pandemien.

Forventningen viste sig ikke at holde stik, da meget få medarbejdere er vendt tilbage til kontorerne i Silicon Valley.

Analytikere forventer nu, at udviklingen i ledige kontorlokaler vil blive forstærket af fyringsrunder hos mange teknologiselskaber af frygt for en recession.

Flere store virksomheder i Silicon Valley er nu begyndt at påkræve deres medarbejdere at møde på kontorerne mindst halvdelen af deres arbejdsuge. Google er gået så langt som at fortælle sine medarbejdere, at fysisk fremmøde på kontoret indgår i ledelsens bedømmelse af medarbejdernes arbejdspræstation.

Tiltag som disse har dog ikke kunnet bremse udviklingen. Antallet af ledig kontorplads i Silicon Valley er steget til 7,6 mio. kvadratmeter fra 2,7 mio. i 2019 ifølge Wall Street Journal.

”Der har nok aldrig været så gode muligheder for at få bedre kontorplads end nu,” siger Derek Daniels, der er forskningsdirektør i San Francisco-afdelingen for ejendomsrådgivningsselskabet, Colliers International, til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også