Ny fyringsrunde hos Meta giver løftet anbefaling hos finanshus

Facebook-ejeren Meta vil skille sig af med flere medarbejdere. Fyringsrunden får selskabets aktie til at stige.
Foto: Noah Berger
Foto: Noah Berger
Af Marketwire

Meta Platforms kommende fyringsrunde bliver taget godt imod af finanshuset Morgan Stanley, der løfter sin anbefaling af aktien til ”overvægt” fra ”ligevægt”.

Aktien stiger 2,4 pct. i det amerikanske formarked tirsdag.

Det er fyringsgrunden på op mod 10.000 hos den sociale mediegigant, der står bag Facebook og Instagram, der ses som en vej mod øget effektivitet, skriver finanshuset ifølge Bloomberg News.

Meta oplyste i sidste uge, at 10.000 ansatte skulle skæres fra, og oveni ville 5000 nyopslåede stillinger ikke blive besat. Meldingen kom, efter at Meta i november fyrede 11.000 ansatte - 13 pct. af den samlede arbejdsstyrke.

Morgan Stanley-analytiker Brian Nowak siger, at den højere anbefaling blandt andet afspejler virksomhedens ”forbedring af omsætning og engagement.” Og på trods af mere end en fordobling af aktiekursen fra det laveste niveau i november, ser ”værdiansættelsen stadig attraktiv ud.”

Morgan Stanley har et kursmål på 250 dollar. Meta lukkede mandag i 197,82 dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også