Ledigheden stiger på det danske arbejdsmarked igen

Nye tal viser en fortsat stigende dansk ledighed.
Foto: Mathias Svold
Foto: Mathias Svold
Ritzau

Fra december til januar steg ledigheden på det danske arbejdsmarked med 500 til 81.000 personer.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til en stigning fra 2,7 til 2,8 procent af den samlede arbejdsstyrke.

Ledigheden er efterhånden vokset flere måneder i træk, og derfor begynder der også at vise sig en tendens.

Andelen er ikke set højere siden november 2021, skriver Niklas Prafke, cheføkonom hos Lederne, i en kommentar.

”Det er ikke nogen kæmpe stigning,” lyder det.

”Alligevel er det et klart signal om, at arbejdsmarkedet er vendt rundt, og vi skal nu vænne os til en ny virkelighed med flere fyringer og færre, der har et job at stå op til hver morgen. På den måde er det trist nyt.”


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også