SAS Institute vil have nedsat specialkommando for at stoppe corona-svindel

For at undgå svindel med de mange støttemidler, der skal holde hånden under erhvervslivet, bør man nedsætte en specialkommando og gøre brug af avanceret it, lyder det fra SAS Institute.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

SAS Institute frygter, at svindlere vil få held med at udnytte, at staten for tiden udbetaler store milliardbeløb for at holde hånden under erhvervslivet, og derfor foreslår it-selskabet, at man opretter en såkaldt specialkommando med specialister fra Skat, Erhvervsstyrelsen, PET, Søik, revisorer, advokater samt private specialister.

Overfor Børsen siger Henrik Koch, direktør for SAS Institutes kunder i bankerne, at hjælpepakkerne nærmest er et ønskescenarie for kriminelle, og derfor skal man gøre brug af blandt andet kunstig intelligens og prædiktiv modellering for at komme misbruget til livs.

"Pakkerne vil blive misbrugt på måder, vi ikke har set før, og hvis man ikke indser, at vi nu er i et kapløb med de kriminelle, så kan rigtig mange penge gå tabt, uden at det nogensinde bliver opdaget i det nuværende setup," siger han.

I et skriftligt svar oplyser Erhvervsministeriet, at man har etableret et samarbejde om kontrol og udveksling af data med Søik og Skattestyrelsen.

Rekordmange danskere downloader læge-app

Corona-taskforce skal styre NNIT igennem sikker genåbning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også