Hackere har fået adgang til 400.000 konti i europæisk storbank

Italiens største bank oplyser, at hackere har fået adgang til data på omkring 400.000 kundekonti.
Foto: /Finn Frandsen/ritzau Scanpix
Foto: /Finn Frandsen/ritzau Scanpix
David Bentow, FinansWatch

Italiens største bank, Unicredit, har oplyst, at hackere har været inde i bankens it-systemer og fået adgang til data om ca. 400.000 kundekonti. Det er ifølge nyhedstjenesten Bloomberg et af de største kendte hackerangreb i Europa.

Banken oplyser, at hackerne fik adgang i september og oktober sidste år, og igen i juni og juli i år, ved at hacke sig ind hos en tredjepart, der havde adgang til bankens it-systemer.

Hackerne har ifølge Bloomberg blandt andet fået adgang til lånedata og til de IBAN-numre der identificerer konti, samt muligvis andre private kundeoplysninger.

"Der er ikke væsentlige skader for banken og kunderne fra disse angreb. Ingen data, såsom kodeord til kundernes konti, eller muligheden for uautoriserede overførsler, er blevet påvirket," siger direktøren for bankens it-enhed, Daniele Tonella, til Bloomberg.

Unicredit oplyser, at man har blokeret for hackerne og opgraderet it-systemerne, og at man i øvrigt er i gang med at opgradere it-systemerne for et tociftret milliardbeløb.

Banken er nu gået i gang med en intern revision af hændelsen, der også er blevet anmeldt til anklagemyndigheden i Milano.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch.

Hackere truer sig til 160 mio. kr. i løsesum for ransomware 

26-årig bag dark web-platform: Eventyr endte i en thailandsk fængselscelle 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også