Mærsk melder om flere havne på vej i fuld drift efter hackerangreb

Der sker fortsat fremskridt med at få has på de store it-problemer, der har ramt A.P. Møller-Mærsk efter hackerangrebet tirsdag.
Foto: Christian Sølbeck
Foto: Christian Sølbeck
AF RITZAU FINANS

Tirsdag og onsdag betød it-angrebet, som er døbt Petya, at rederiet Maersk Line ikke kunne modtage ordrer fra kunderne, men nu er der åbnet op for muligheder for at bestille fragt, mens containere på vej på skibe og i havnene for det meste også bliver håndteret som normalt.

Samtidig er langt de fleste havne i APM Terminals' portefølje igen i fuld drift, fortæller Mærsk i en opdatering til kunderne fredag formiddag.

Dog halter det fortsat i blandt andet den fuldautomatiserede Maasvlakte II-terminal i Rotterdam, hvor afhængigheden af it-systemer har gjort det sværere at komme i gang igen.

"Vi arbejder fortsat på en løsning for at genåbne Maasvlakte II. Vores topprioritet er jeres fragt, og vi sender derfor skibsruter til andre terminaler i og omkring Rotterdam for at tjene jer bedst," lyder det i opdateringen fra Mærsk.

Også Pier 400-terminal i Los Angeles og Port Elizabeth i New Jersey er blandt de havne, der fortsat volder problemer.

Til gengæld er havnene i blandt andet Algeciras, Tangier, Callao, Mumbai og Buenos Aires oppe at køre igen, oplyser Mærsk.

Forretningsdivisionerne Maersk Oil, Maersk Drilling, Maersk Supply Services, Maersk Tankers, Maersk Training og Svitzer har ikke været nævneværdigt ramt af it-problemerne.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også