Atea-chef: Vi har gjort alt det, man kan gøre
To år efter de såkaldte Atea-sager dukkede op, har Ateas topchef Morten Felding sat fuldt fokus på, at reglerne bliver efterlevet og han siger, at Atea i dag er "renset."
Det skriver Computerworld.
Han vurderer, at de kommende retssager i tvisten ikke vil kaste et negativt lys på selskabet.
"Jeg føler, at vi har gjort alt det, man kan gøre, så man som kommune, region, stat eller SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice .red) kan sige, at man ikke finder nogen at arbejde sammen med, der gør tingene mere rigtigt og overholder alle regler og processer mere end Atea," siger direktøren til mediet.
Sagen handler om, at flere ansatte i Region Sjælland, der i dag har mistet deres arbejde, er sigtet i sagen. Den handler om dyre rejser for forretningsforbindelser og kunder og om et udbryderselskab fra Atea ved navn 3A-it, der senere vandt regionens som kunder.
Politiet mener, man har bestukket ansatte i regionen samt har arrangeret det store udbud, der senere blev annulleret.
I starten af juni blev en ansat i Rigspolitiet dømt for at have modtaget en Ipad til en værdi af 6100 kr., men i byretten har den tiltalte tidligere hævdet, at det elektroniske udstyr kun var til test, og at han havde leveret den tilbage til Atea i starten af 2013.
Relaterede artikler:
Atea-chef vil fordoble salg af sikkerhedsløsninger
For abonnenter