Nye tal: Fire ud af ti mobiltelefoner er sårbare over for cyberangreb

I en analyse af 15 mio. mobile enheder viser 40 procent sig at være sårbare, vurderer sikkerhedsfirma.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

40 procent af verdens mobiltelefoner og 39 procent af alle virksomheder anvender enheder med kendte sårbarheder. 

Sådan skriver sikkerhedsfirmaet Jamf Threat Labs i deres årlige sikkerhedsrapport, som bærer titlen: Security 360.

Det kan f.eks. være, at en firewall er deaktiveret, at en skærmlås er slået fra, eller at udenforstående på anden vis kan få adgang til interne firmasystemer med fortrolige oplysninger via telefonen.

Data i rapporten er indsamlet fra macOS-, iOS/iPad-, Android- og Windows-enheder i 90 lande og omfatter registreringer fra de seneste 12 måneder. 

Ud over virksomhedernes mangler på mobilsikkerhedstiltag konkluderer rapporten, at 20 procent af alle firmaer i løbet af 2023 er blev påvirket af skadelig trafik på deres netværk.

”Rapporten belyser mest af alt mangfoldigheden i det moderne trusselslandskab,” siger Pontus Nord, Systems Engineer hos Jamf, og han fortsætter:

”Vi har kigget de primære angrebsmetoder efter i sømmene, og de kriminelle er blevet taktisk smartere, og samtidig mangler mange virksomheder tilstrækkelige sikkerhedsprocedurer. Derfor kan det kommende år blive problematisk for erhvervslivet, hvis tendensen ikke vender,” lyder hans vurdering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også