Medie: Gruppe med forbindelse til Rusland står bag hackerangreb på slagterikæmpe

Bagmændene bag hackerangrebet på kødkoncernen JBS, der har lammet produktionen flere steder, er en hackergruppe med russiske forbindelser.
Foto: Chet Strange/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: Chet Strange/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

Det er hackergruppen Revil, som har forbindelser til Rusland, der har givet udfordringer på produktionen hos slagterigiganten JBS i både Australien og USA.

Det fortæller flere kilder, der har kendskab til sagen, til Bloomberg.

Hackergruppen har stået bag flere angreb på store selskaber - senest mod det taiwanesiske selskab Quanta Computer tidligere i år.

JBS udtalte tirsdag, at man er kommet langt med arbejdet i at løse problemerne, der har forhindret produktionen på slagterierne i Canberra, Australien og Colorado, USA.

Selskabet forventer samtidig, at størstedelen af produktionen vil være tilbage til normalen i løbet af onsdag.

JBS har 11.000 personer ansat på verdensplan.

I april 2020 blev det danske grovvareselskab Danish Agro ramt af et hackerangreb foretaget af udenlandske kriminelle.

Danish Agro blev ramt af et såkaldt ransomware, som er en virus, der krypterer filer, så den hackede ikke kan se indholdet, og man mister tekst og fotografier mv. Den eneste måde, man kan få adgang til dine data igen, er tit ved at betale en løsesum.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

Medie: Løsepenge til it-kriminelle er tredoblet siden nytår

Microsoft advarer om massivt hackerangreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også