Cyberkriminelle sælger falske resultater af corona-test

På det mørke internet er det muligt at købe forfalskede vaccinationscertifikater og resultater af COVID-19-test.
Det er både muligt at købe covid-19-vacciner og falske vaccinationscertifikater på the dark web. | Foto: Athit Perawongmetha/REUTERS / X02943
Det er både muligt at købe covid-19-vacciner og falske vaccinationscertifikater på the dark web. | Foto: Athit Perawongmetha/REUTERS / X02943

Forbudte våben, narkotika og nu også forfalskede vaccinationscertifikater. Listen over ulovlig handelsvarer på det mørke internet, også kendt som dark web, har haft vokseværk under coronakrisen.

Cyberkriminelle er begyndt at sælge falske covid-19-testresultater og -vaccinationscertifikater, viser en undersøgelse som it-sikkerhedsselskabet Check Point Research står bag.

Dermed har de it-kriminelle fundet endnu en vej til at slå mønt af den globale pandemi.

Tidligere har Check Point Research påvist, at det også er muligt at bestille en vaccine på det mørke internet. Det gælder både vacciner fra AstraZeneca, Johnson & Johnson og den russiske Sputnik V-vaccine.

"I takt med at samfundet åbner mere op, vil der i nogle tilfælde være krav om enten et bevis på, at man er vaccineret eller kan fremvise et negativt covid-19-testresultat. Det udnytter de cyberkriminelle ved at forsøge at tjene penge på de folk, der har brug for sådan en dokumentation."

"Men udover at man aldrig kan være sikker på at modtage det, man betaler for, når man handler med cyberkriminelle, så er det også dokumentfalsk, hvilket er ulovligt," udtaler Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point, i en pressemeddelelse.

Prisen for et falsk testresultatet fremgår ikke, men de billigste covid-19-vacciner kan erhverves for 500 dollar på dark web ifølge Check Point.

TDC udpeger ny direktør for Netdesign 

Softwarevirksomheden Humio skabte en milliardforretning ved at satse på mangfoldighed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også