Endnu en skole har været berørt af sikkerhedsbrist på DXC-platform

Det har været muligt for elever på endnu en skole at søge CPR-numre frem på andre elever på deres skole via studieplatformen Ludus. I alt har mindst 13.500 elevers CPR-numre været søgbare.
Mere end 13.000 elever har kunnet søge CPR-numre frem på deres medstuderende. | Foto: Peter Hove Olesen
Mere end 13.000 elever har kunnet søge CPR-numre frem på deres medstuderende. | Foto: Peter Hove Olesen

Endnu en ungdomsuddannelse har været berørt af den sikkerhedsbrist i studieplatformen, Ludus, som har gjort det muligt for elever at søge hinandens CPR-numre frem.

Der er tale om Tønder Gymnasium, som har anmeldt fejlen til Datatilsynet.

ITWatch har tidligere beskrevet, hvordan det har været muligt for mindst 13.000 skoleelever på seks forskellige ungdomsuddannelser at søge CPR-numre frem på andre elever på deres skole via DXC-platformen Ludus. En platform, som bliver brugt til at registrere fravær og administrere skoleskemaer.

Tønder Gymnasium oplyser på sin hjemmeside, at der fra 1. september 2020 går 538 elever på skolen. Dermed har mindst 13.500 elevers CPR-numre været søgbare i DXC-platformen.

DXC Technology har tidligere afvist at stille op til interview om sagen, men har oplyst til ITWatch, at man har løst problemet og sikret, at det ikke opstår igen. Producenten har ingen viden om, at funktionen skulle være blevet misbrugt.

Af et høringssvar fra DXC Technology til Datatilsynet, som ITWatch har fået aktindsigt i, fremgår det, at virksomheden tre dage efter, at den blev gjort opmærksom på bristen i august 2020, gennemførte en opdatering, som lukkede hullet. Det fremgår dog ikke, hvor længe søgefunktionen har været mulig. Studiesystemet Ludus har eksisteret siden 1993.

DXC oplyser, at de ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Tusindvis af skoleelever har kunnet søge hinandens CPR-numre frem på DXC-platform

Peter Kruse vender tilbage til sikkerhedsudvalg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også